![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a9/James_C._Parke.jpg/640px-James_C._Parke.jpg&w=640&q=50)
Australasian Championships 1912
From Wikipedia, the free encyclopedia
Australasian Championships 1912 var den ottende udgave af de australasiatiske mesterskaber i tennis, som senere udviklede sig til den nuværende grand slam-turnering Australian Open. Mesterskabet blev spillet udendørs på græsbaner i Hastings, New Zealand i perioden 30. december 1912 - 1. januar 1913. Det var anden gang, at mesterskabet blev spillet i New Zealand, men Hastings var værtsby for mesterskabet for første gang.
Australasian Championships 1912 | |
---|---|
![]() James Cecil Parke vandt både single- og doubletitlen | |
Arrangement | |
Arrangør | Lawn Tennis Association of Australasia |
Turnering nr. | 8 |
Dato(er) | 30. december 1912 - 1. januar 1913 |
Værtsby | Hastings, New Zealand |
Underlag | Græs |
Vindere | |
Herresingle | ![]() |
Herredouble | ![]() ![]() |
Fire briter havde taget den lange rejse fra Europa til New Zealand for at deltage i mesterskabet, som ellers udelukkende havde deltagelse af newzealændere.
Der blev spillet to mesterskabsrækker: herresingle og herredouble. Herresingletitlen blev vundet af ireren James Cecil Parke, som i finalen besejrede englænderen Alfred Beamish med 3–6, 6–3, 1–6, 6–1, 7–5, og som dermed vandt sin første og eneste australasiatiske mesterskabstitel i herresingle. Parke vandt ligeledes herredoubletitlen, da han sammen med englænderen Charles Dixon vandt over englænderne Alfred Beamish og Gordon Lowe i finalen med 6–4, 6–4, 6–2.