Asienmesterskabet i håndbold (kvinder)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Asienmesterskabet i håndbold for kvinder er det kontinentale mesterskab i håndbold for kvindelandshold i Asien. Mesterskabet er arrangeret af Asian Handball Federation (AHF) siden 1987 og er siden 2000 afviklet hvert andet år.
Mesterskabet fungerer tillige som kvalifikation til VM i håndbold og/eller de olympiske lege.
I 2000 blev mesterskabet afviklet to(!) gange. Den første turnering blev spillet i januar og fungerede som kvalifikation til den olympiske håndboldturnering i 2000, mens den anden løb af stablen i august og var kvalifikation til VM 2001.
Sydkorea har vundet samtlige afholdte mesterskaber – bortset fra tre: i 2002 og 2010 vandt Kasakhstan på hjemmebane, mens Japan sejrede i 2004 (ligeledes på hjemmebane).