![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Cuneiform_Clay_Tablets_from_Amorite_Kingdom_of_Mari%252C_1st_Half_of_2nd_Mill._BC.jpg/640px-Cuneiform_Clay_Tablets_from_Amorite_Kingdom_of_Mari%252C_1st_Half_of_2nd_Mill._BC.jpg&w=640&q=50)
Amoritter
From Wikipedia, the free encyclopedia
Amoritterne (/ˈæməˌraɪts/; sumerisk: 𒈥𒌅, romaniseret: MAR.TU; akkadisk: 𒀀𒈬𒊒𒌝, romaniseret: Amurrūm eller 𒋾𒀉𒉡𒌝 Hebraisk: čŒʊ⎔; ī; oldgræsk: Ἀμορραῖοι) var en gammel nordvestsemitisk-talende bronzealderfolk fra Levanten.[1] Oprindeligt optrådt i sumeriske optegnelser ca. 2500 f.Kr. udvidede de og regerede det meste af Levanten, Mesopotamien og dele af Egypten fra det 21. århundrede f.Kr. til slutningen af det 17. århundrede f.Kr.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e9/Cuneiform_Clay_Tablets_from_Amorite_Kingdom_of_Mari%2C_1st_Half_of_2nd_Mill._BC.jpg/640px-Cuneiform_Clay_Tablets_from_Amorite_Kingdom_of_Mari%2C_1st_Half_of_2nd_Mill._BC.jpg)
Amoritterne etablerede flere fremtrædende bystater på eksisterende steder, såsom Isin, Larsa, Mari og Ebla, og grundlagde senere Babylon og det gamle babylonske imperium. De grundlagde også Egyptens fjortende dynasti i Nildeltaet, som var karakteriseret ved herskere, der bar amorittiske navne som Yakbim, og var sandsynligvis en del af de senere Hyksos.[2][3] Udtrykket Amurru i akkadiske og sumeriske tekster refererer til amoritterne, deres vigtigste guddom og et amorittisk kongerige. Amoritterne nævnes i den hebraiske bibel som indbyggere i Kanaan både før og efter erobringen af landet under Josua.[4]