Almindelig bøg
planteart / From Wikipedia, the free encyclopedia
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone. Frø og blade indeholder det giftige alkaloid fagain. Løvet er langsomt nedbrydeligt og danner morr på sur bund. Træet kan normalt blive 250 år gammelt. Danmarks officielt højeste bøgetræ er von Langens Bøg (44,5 meter) i Dyrehaven nord for København.[1][2]
Bøg | |
---|---|
Bøgen ved midsommer. | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Fagales (Bøge-ordenen) |
Familie | Fagaceae (Bøge-familien) |
Slægt | Fagus (Bøge-slægten) |
Art | F. sylvatica |
Videnskabeligt artsnavn | |
Fagus sylvatica L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Bøgetræet fik i løbet af romantikken status som dansk nationaltræ (i modsætning til egen, der opfattedes som enevældens træ) og indgik også i den danske nationalsang. Bøgen kom til at stå for det brede folk (og folkestyret), fordi den endnu i slutningen af 1800-tallet udgjorde mere end halvdelen af det danske skovareal, hvilket blev afspejlet af nationalromantikkens malere og digtere [3].