Almen medicin
From Wikipedia, the free encyclopedia
Almen medicin er et klinisk speciale inden for den lægelige videreuddannelse. Udover den Almen medicinske akademisk og videnskabelig disciplin omfatter specialet også de fleste andre medicinske/kirurgiske specialer på et grundliggende niveau med kerne i intern medicin og er derudover specialister i den primære visitation. Almen medicin kaldes også på engelsk "Family Medicine".
En speciallæge i Almen medicin arbejder primært i Almen praksis, som praktiserende læge og betegnes ofte som Borgerens "egen Læge". Det er ikke muligt at nedsætte sig som Almen praktiserende læge uden først at være speciallæge i Almen medicin, man kan dog ofte møde uddannelseslæger hos sin egne læge - disse er enten færdiguddannede læger i KBU eller en læge i et af flere forskellige stadier i speciallægeuddannelsen.
Almen medicinsk praksis (din egne læge) er borgerens primære kontakt til sundhedsvæsenet, hvorfor det også kaldes primærsektoren. Internationale undersøgelser viser, at sundhedssystemer med et højt almenmedicinsk uddannelsesniveau og en velfungerende primærsektor er de mest behandlingseffektive. Nyuddannede danske almenmedicinere er formentlig blandt de bedst kvalificerede i verden, og almen praksis har en central og påskønnet plads i det danske sundhedsvæsen.[kilde mangler]