Aflyd

Aflyd (af tysk Ablaut) er et vokalskifte mellem forskellige bøjninger og afledninger af samme rod. Aflyd er almindeligt på de semitiske og indoeuropæiske sprog.

Indoeuropæisk

I indoeuropæisk skelnes der mellem kvalitativ aflyd (e ~ o) og kvantitativ aflyd (- ~ e, e ~ ē, o ~ō). Man taler i den forbindelse om forskellige aflydstrin: nultrin, fuldtrin, o-trin og langtrin (under indflydelse fra den indiske sprogvidenskab, der opfattede aflyden som en stigning: guna og vriddhi). Hvor den kvantitative aflyd er opstået under påvirkning af den indoeuropæiske accent, således at ubetonede stavelser regelmæssigt havde nultrin, er den kvalitative aflyds oprindelse uvis.

Germansk

Aflyd er bevaret som en fast del af bøjningen af de stærke verber i de germanske sprog.

Det typiske er, at infinitiv og præsens har e (> germ. e/i), præteritum (singularis) har o (> germ. a) og participiet har nultrin: f.eks. indoeur. *bheudh- : *bhoudh- : *bhudh- > germ. *beudan : *baud : *budanaz > dansk byde : bød : budt eller indoeur. *bheid- : *bhoid- : *bhid- > germ. *bītan : *bait : *bitanaz > dansk bide : bed : bidt. Hvis nultrinnet førte til, at n, m, r, l kom til at stå som stavelsens kerne, indskød germansk regelmæssigt et u, f.eks. indoeur. *bhendh- : *bhondh- : *bhndh- > germ. *bindan : *band : *bundanaz > dansk binde : bandt : bundet.

En anden sjældnere type har *a (< indoeuropæisk *o) i infinitiv, præsens og participiet, men *ō i præteritum: Dansk fare : for : faret, tage : tog : taget.