Adsbøl
lille by nordøst for Gråsten / From Wikipedia, the free encyclopedia
Adsbøl (tysk: Atzbüll) er en landsby i Sønderjylland med 315 indbyggere (2024)[1], beliggende i Gråsten-Adsbøl Sogn, mellem Gråsten og Sønderborg. Landsbyen ligger i Sønderborg Kommune og tilhører Region Syddanmark. Indtil januar 2007 var landsbyen en del af Gråsten Kommune.
- For alternative betydninger, se Adsbøl (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Adsbøl)
Adsbøl | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Syddanmark |
Kommune | Sønderborg Kommune |
Sogn | Gråsten-Adsbøl Sogn |
Postnr. | 6300 Gråsten |
Demografi | |
Adsbøl by | 315[1] (2024) |
Kommunen | 74.233[1] (2024) |
- Areal | 496,57 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.adsboel.net |
Oversigtskort | |
Landsbyen er placeret ved Nybøl Nor. Bækken Fiskbæk udspringer ved Grøngrøft længere vestpå. Bækken er relativt klarvandet, og bruges som gydevandløb af havørreder. Der er rester af to gamle karpedamme med stemværker.
Adsbøl Kirke er fra 1200-tallet og har gennemgået flere ombygninger op gennem tiderne. Den hvidkalkede kirke består af et romansk kor og et skib med gotisk vestforlængelse. I 1926 opførtes ved skibets vestgavl et klokkehus i træ. Kirken har 3 klokker; en middelalderlig messeklokke og en stor klokke fra 1503.
Adsbøl Borgerforenings formål er at fremme sammenholdet mellem beboerne og virke upolitisk for lokale interesser. Foreningen virker bl.a. ved afholdelse af foredrag, festlige sammenkomster og lignende.
Fra 1801 til 1973 var der folkeskole. En kristen friskole købte bygningerne i 1982 og lukkede 2010. 17.11.2010 blev bygningerne overtaget af Gråsten Friskole med endelig indflytning 17.11.2010.
Gråsten Landbrugskole i Fiskbæk blev indviet den 2. november 1924. Skolen har plads til 160 elever, hvoraf ca. 130 personer kan bo på skolen. Der er klasselokaler med konferencefaciliteter, fritidsfaciliteter og idrætshal.