Adelskalenderen på skøjter
From Wikipedia, the free encyclopedia
Adelskalenderen er i hurtigløb på skøjter en central og objektiv rangering af skøjteløbere baseret på personlige rekorder. Rangeringen følger det samme princip, som bruges i 'allroundmesterskab' på skøjter som består af 500, 1.000, 1.500 og 5.000 meter for kvinder og 500, 1.500, 5.000 og 10.000 meter for mænd. Rangeringen generes efter tiderne, hvor skøjteløberen med den laveste pointsum rangeres på 1. pladsen. Tiden på hver distance regnes om til sekunder og deles på antallet af 500 meter ,distansen består af. FEs.empelvisdeles tiden på 5.000 meter med 10 ,da en 5.000 meter er 10 gangerså langt som en 500 meter. En tid på 5.000 meter på 6 minutter og 35,67 sekunder vil gi vepointsummen 39,567 efter følgende udregning: ((6*60)+35,67)/10 = 39,567. Pointsummen for en skøjteløber på adelskalenderen bliver summen af tidspoint for de fire distancer, som indgår i adelskalenderen. Dersom en tid på en distance giver tidspoints med mere end 3tredecimaler ,rundes det ned til nærmeste tusinddel ,før tidspointene på hver distance lægges sammen til skøjteløberens samlede pointsum.
En nærmere redegørelse kan læses i opslagsværket "Norge på Terskelen" (Direkteforlaget, Oslo 2000, side 62-63), hvorfra følgende citat stammer:
- "Adelskalenderen mente noen at gikk i glemmeboken i Norge etter at adelen i 1816 frasa seg sine privilegier (som Stortinget deretter opphevet i 1821), men Rocambole var ikke død! For i 1950-årene gjenoppstod kalenderen som navn på den fortløbende justérbare oversikt over verdens beste skøjteløberes personlige rekorder på de fire klassiske distanser – 500, 1.500, 5.000 og 10.000 meter – alt omregnet i sammenlagtpoeng basert på anvendte sekunder i gjennomsnitt per 500 m av hver distanse. Etter ethvert skøjteløb kunne enhver nordmann med avis eller rejseradio, ved hjelp af enkel hoderegning, selv oppjustere adelskalenderen. Dette gjorde adelskalenderen til den mest demokratiske kalenderen i verden."
Adelskalenderen på skøjter er en unik disciplin inden for idrætten og er fortsat en liges å objektiv oversigt, efter at hundredelene blev indført, bare mere præcis. For enkelte løbere er den bedst mulig tid på enkeltdistancerne endda vigtigere end den bedste mulige pointsum på adelskalenderen som følge af indførelsen af VM på enkeltdistanser fra det første enkeltdistance-VM på Hamar, Norge, 1996. Hurtigløb på skøjter er selve idrætstatistikkens højborg, ikke mindst takket være adelskalenderen.