Adam Oehlenschläger
dansk poet (1779-1850) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Adam Gottlob Oehlenschläger (14. november 1779 i København – 20. januar 1850) var en dansk guldalderdigter og dramatiker.
Adam Oehlenschläger Dansk litteratur Den danske guldalder | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Adam Gottlob Oehlenschläger |
Født | 14. november 1779, 1779 København, Kongeriget Danmark |
Død | 20. januar 1850, 1850 København, Kongeriget Danmark |
Far | Joachim Conrad Oehlenschläger |
Søskende | Sophie Ørsted |
Ægtefælle | Christiane Heger-Oehlenschläger |
Barn | Marie Louise Oehlenschläger |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet (fra 1800), HF-Centret Efterslægten |
Medlem af | Ludlamshöhle, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, selvbiograf, dramatiker, forfatter, digter, librettist, lyriker |
Fagområde | Litteratur |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Kendte værker | Guldhornene Der er et yndigt land Aladdin |
Litterær bevægelse | Romantikken |
Påvirket af | Johann Wolfgang von Goethe Friedrich Schiller |
Har påvirket | Karl August Nicander |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Originalmanuskripterne til hans skuespil findes bevaret på Det Kongelige Bibliotek.
Adam Oehlenschläger var søn af slotsforvalter på Frederiksberg Slot og førsteorganist ved Frederiksberg Kirke Joachim Conrad Oehlenschläger (1748-1827) og hustru Martha Maria født Hansen (1745-1800).
Han regnes for Danmarks første store romantiske forfatter. Hans mest berømte værker er Danmarks folkelige nationalsang Der er et yndigt land og digtet Guldhornene. Sidstnævnte stammer fra digtsamlingen Digte 1803 (oprindelig udgivet ved juletid 1802, men på førsteudgaven står 1803 - et hyppigt brugt kneb til at holde litteraturen yngre end den i virkeligheden var), der regnes for at være det værk, der varsler romantikkens indmarch i Danmark. Men før den kunne skrives, skulle den unge Oehlenschläger introduceres til romantikken. Det skete ved Heinrich Steffens' velbesøgte forelæsninger på Elers Kollegium i 1802.
Oehlenschläger forsøgte sig i årene 1797-1799 som skuespiller, men uden held. Han fortsatte sin skolelæsning, og fik i 1800 adgangseksamen til Københavns Universitet, hvor han begyndte på jurastudiet.
Det var i de første år Oehlenschläger skabte sit navn med Digte 1803, Poetiske Skrifter I-II og Nordiske Digte. I maj 1810 blev han gift i Gentofte og boede efter brylluppet på Christiansholm ved Sølyst i sommerboligen udlånt af Grev Schimmelmann. I efteråret samme år blev han udnævnt til professor i æstetik ved Københavns Universitet efter svogeren Rahbek. Oehlenschläger fik da en årsindkomst på 1.200 rigsdaler. Om ansættelsen skrev Kristian Arentzen i 1879:[1]
„ | Ansættelsen som Professor i Æsthetik var verdslig taget en Slags Lykke for vor Digter, men ideelt set alt Andet. Den filosofiske Evne og den Kundskabsfylde, en Mand i en saadan Stilling burde være i Besiddelse af, fattedes Oehlenschlåger, hvis umiddelbare poetiske Natur kun lidet egnede sig til theoretisk Indsigt, kritisk Analyse og omfattende Lærdom. | “ |
Oehlenschläger skrev indtil sin død kort efter sin 70 års fødselsdag i 1850. Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.