AGF Håndbold
From Wikipedia, the free encyclopedia
AGF Håndbold er en håndboldklub med hjemmebane i Århus. Klubben er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880, og blev først stiftet i 1935. På landsplan er det en af de ældste håndboldklubber. AGF Håndbold har hjemmebane på Atletion i Århus, og har ca. 400 medlemmer. Klubben har 24 ungdomshold og 8 seniorhold. Klubben samarbejder med Aarhus Håndbold og Aarhus United omkring deres U18 hold. Klubben har to hovedsponsorer: Freja Transport & Logistics A/S er sponsor for seniorafdelingen og Raundahl & Moesby for ungdomsafdelingen.
AGF Håndbold | |
---|---|
Klubdetaljer | |
Fulde navn | Aarhus Gymnastikforening Håndbold |
Forbund | DHF (lokalunion: JHF Kreds 5) |
Hjemmebane | Ceres Park & Arena Aarhus, Danmark |
Bestyrelsesformand | Jakob Haldrup |
Hjemmeside | http://www.agfhaandbold.dk/ |
Damer - Holddetaljer | |
Cheftræner | Peter Conrad |
Liga | 2. division |
Største bedrifter: | |
Herrer - Holddetaljer | |
Cheftræner | Erik Flak |
Liga | 2. division |
Største bedrifter: | |
Infoboks sidst opdateret: 17. april 2019. |
Deres førstehold spiller i 2019/20 i 2. division hos både damerne og herrerne. Det er en klub i udvikling, og med 32 hold kan klubben tilbyde håndbold til børn, unge og voksne på alle niveauer. I AGF Håndbold er der plads til alle, og en af bestyrelsens vigtigste prioriteter er at dele sol og vind ligeligt mellem bredde og elite. Dette hænger sammen med klubbens motto: ”Sudare pro communi causa” hvilket betyder: ”vi sveder for samme sag”. Et godt eksempel på dette er afviklingen af det årlige AGF CUP, hvor forældre samt seniorspillere varetager diverse vagter i fællesskab. Ligeledes hjælper ungdomsspillerne med afviklingen af 1. divisionsspillernes kampe, som til gængæld fungerer som gæstetrænere på diverse ungdomshold både i hverdagen og til AGF’s Håndboldskole.