230 volt-stik
From Wikipedia, the free encyclopedia
230 volt-stikket, tidligere 220 volt, bruges til at trække strøm fra en stikkontakt i væggen eller en stikdåse gennem en ledning til et apparat.
Stikket skal overholde en række krav og normer i henhold til EU-regler om blandt andet sikkerhed.
Standarden for en dansk stikprop er beskrevet i DEMKO-specifikationens afsnit 107-2-D1 og bruges kun i Danmark, Færøerne og Grønland. De danske stik ligner de tysk/franske kombistik CEE 7/7, men jordforbindelsen skabes med et 3. ben. CEE 7/7 kan bruges i danske stikkontakter, men vil ikke blive jordet. Stikkene i Danmark kan maksimalt belastes med 13 A/250 V, men man skal følge fabrikantens anvisninger. Til computerbrug er der udviklet en afart af det danske stik med "flade" skråtstillede ben, der forhindrer de almindelige runde stik i at blive sat i en computerstikdåse.
Stik kan være anderledes opbygget i andre lande, både som næsten identiske og som meget anderledes modeller.