Østlig filosofi
From Wikipedia, the free encyclopedia
Østlig filosofi (eller med ældre udtryk østerlandsk filosofi eller Østens filosofi) omfatter den filosofi, der har sin oprindelse i Asien[1][2].[3][4][5][6]
Østlig filosofi er således en bred betegnelse, der henviser til de filosofiske traditioner, som stammer fra Østasien og det bredere asiatiske område[3]. Dette inkluderer filosofiske traditioner fra Kina[7], Indien[8][9][10], Japan[11][12][13], Korea[14] og andre asiatiske kulturer. Mellemøsten[15] og Rusland[16] kan også inkluderes som en del af østlig filosofi, selv om disse områder ligger geografisk og kulturelt i overgangen mellem Øst og Vest.
Østlig filosofi fokuserer ofte på spørgsmål om etik, moral, åndelighed/spiritualitet, harmoni med naturen, og menneskets plads i universet[5]. Den indeholder et bredt spektrum af skoler og tanker, herunder konfucianisme, taoisme, buddhisme, hinduisme, zen-buddhisme og mange andre[5]. Disse filosofiske traditioner har udviklet sig gennem århundreder og har forskellige tilgange til at besvare fundamentale spørgsmål om eksistens, bevidsthed og det gode liv[5]. Den østlige filosofi har flere ligheder med den vestlige filosofi, men den er generelt mere praktisk, dyb og erfaringsnær end især den vestlige akademiske fagfilosofi.