Østerdalen
langt dalstrøg i Norge / From Wikipedia, the free encyclopedia
Østerdalen er et dalstrøg i Innlandet, som følger floden Glomma fra Røros til Elverum. Syd for Elverum kaldes dalen Glåmdal. De største sidedale er Rendalen, Folldal og Atndalen. Østerdalen er de fleste steder temmelig bred og regnes som Syd-Norges største dalstrøg.
Landskabet Østerdalen, af og til Østerdalene, omfatter også sidedalene og Kvikne, Engerdal og Trysil, som ikke har afløb til Glomma. Østerdalen er præget af rolige landskabsformer og afrundede fjelde. Dalen er for størstedelens vedkommende bevokset med fyrreskov. Typisk for Østerdalen er, at store dele af skovbunden er dækket af rensdyrlav.