![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/Trondheimpalaisepiscopal.jpg/640px-Trondheimpalaisepiscopal.jpg&w=640&q=50)
Ærkebispegården
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ærkebispegården i Trondheim er et slotsanlæg i sten på 100 x 100 meter, der ligger i Trondheim, Norge lige ved siden af Nidarosdomen mod nord.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/Trondheimpalaisepiscopal.jpg/640px-Trondheimpalaisepiscopal.jpg)
Ærkebispegården var ærkebiskopens bolig og administrative centrum i Norge indtil reformationen i 1537. Komplekset er Nordens ældste eksisterende profane stenbygning, og har en bygningshistorie som spænder over mere end 600 år og er under stadig udforskning og udvikling.
Anlægget består i dag af en hovedfløj mod nord med ærkebiskoppens hal i Østhuset og hans bolig i Vesthuset. Øst for Østhuset ligger en fløj som ender i det såkaldte Bageri. Sidefløjen mod vest indeholder lavethuset og Vægthuset. Østfløjen (Bispefløjen) og sydfløjen er nye museumsbygninger, der blev opført 1997 efter en brand d. 18. august 1983 med Nils Henrik Eggen som arkitekt.
Anlægget blev bygget som ærkebiskoppens residens og palladium og kan være påbegyndt af ærkebiskop Øystein Erlendsson fra 1161. Anlægget blev udbygget i flere etaper gennem middelalderen, og det havde formegentligt størst udbredelse omkring 1450.
I 1532 blev gården nedbrændt af danske tropper under angrebet på ærkebiskop Olav Engelbrektsson. Efter reformationen fungerede den som residens for lensherrene og kaldtes da Kongsgården. Fra 1686 disponerede hæren over bygningerne. I nyere tid har Ærkebispegården bl.a. tjent som magasiner for Nidaros Domkirkes Restaureringsarbeider (NDR), bl.a. for NDR's skulptur- og stensamling fra middelalderen. Middelalderbygningerne i nordfløjen blev restaureret fra 1962 til 1975 efter planer af professor og arkitekt Erling Gjone.