kommune i Trøndelag i Norge From Wikipedia, the free encyclopedia
Åfjord kommune ligger på Fosenhalvøen i Trøndelag fylke i Norge. I forbindelse med Kommunereformen i Norge blev Roan lagt sammen med Åfjord kommune fra 1. januar 2020.[1][2] Kommunen grænser i nord til Roan, i syd til Bjugn og Rissa og i øst til Nord-Trøndelag fylke med Verran og Namdalseid kommuner. I havet udenfor kysten ligger øgruppen Froan med Halten fyr i Frøya kommune.
Åfjord | |
Våben | Kort |
---|---|
Fakta om Åfjord | |
Kommunenummer: | 5058 |
Fylke: | Trøndelag |
Kommunesæde: | Årnes i Åfjord |
Areal: | 955 km² |
Indbyggere: | 4.252 (1. januar 2023) |
Politik | |
Borgmester: | Vibeke Stjern (fra 2007) |
Sprog: | Neutral |
Websted: | www.afjord.kommune.no |
Åfjord på Commons |
Indløbet af den omkring 15 km lange Åfjorden skiller Åfjord og Bjugn kommuner. Det meste af fjorden ligger i kommunen, som den har givet navnet til.
Åfjord har to større lakseelve: Norddalselven og Stordalselven. Der findes også fisk i mere end tusind vandløb og søer. De største er Stordalsvatnet og Storvatnet i Sørdalen. Andre søer er Straumsetervatnet
Højeste punkt er Finnvollheia (samisk Raassje) (675 moh.). Topunktet markerer grænsen mellem kommunerne Åfjord og Namdalseid.
Disse er beskyttet efter naturværnloven.
Størstedelen af Åfjords befolkning bor i byerne Årnes og Refsnes som har dannet sig ved trafikknudepunkterne for henholdsvis vej- og søtrafik. Beboede øer er Stokkøya, Linesøya og Lauvøya, andre bebyggelser er Amunddal, Sørdalen, Stordalen, Stoksund og Momyr.
Åfjord videregående skole tilbyder uddannelse i almene, økonomiske og administrative fag, elektrofag, byggefag, tømrerfag, betonfag, hotel- og næringsmiddelfag, helse- og socialfag, børne- og ungdomsarbejderfag.
Åfjord er knyttet til det norske vejnet gennem rigsvej 715, som forbinder kommunen med Trondheim og med Namdalseid. Rigsvej 723 forbinder kommunecentret med Stoksund.
Mellem Kjerkholmen ved Revsnes og Linesøya er der færgeforbindelse.
Der er busforbindelse til Trondheim to gange daglig og til Osen en gang daglig. Nærmeste større lufthavn er Trondheim Lufthavn, Værnes, desuden er der direkte fly mellem Ørland Lufthavn og Oslo Lufthavn daglig undtagen lørdag. Nærmeste jernbanestation er Trondheim S.
Åfjords erhvervsliv er præget af flere store entreprenørvirksomheder med mange opgaver uden for kommunen. Andre erhverv er landbrug, skovbrug, fiskeri, tjenesteydelser og transport).
Tidligere var bygning af Åfjordsbåden et vigtigt håndværk. Omkring år 1900 blev der bygget henimod 1.000 både om året.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.