Øster Voldgade
gade i Indre By i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Øster Voldgade er en gade i Indre By i København. Den går fra Gothersgade ved Nørreport Station mellem Botanisk Have og Kongens Have til Georg Brandes Plads og videre herfra til et kryds med Oslo Plads ved Østerport Station, hvorfra den fortsætter som Folke Bernadottes Allé.
Øster Voldgade ligger i forlængelse af Nørre Voldgade og Vester Voldgade omkring Indre By. De startede alle deres liv som smalle gader bag den befæstning, der omgav byen indtil 1860'erne. Øster Voldgade lå således bag Østervold, der blev bygget i 1650'erne til erstatning for den gamle vold af samme navn, der omtrent lå hvor Gothersgade nu ligger. Omlægningen gjorde det muligt at inddrage et nyt stort område kaldet Ny-København i den befæstede by.