Østbanetorvet Station
station på Grenaabanen / From Wikipedia, the free encyclopedia
Østbanetorvet Station er en jernbanestation og letbanestation på Grenaabanen ved Østbanetorvet i Aarhus.[1] Den hed indtil 1983 Østbanegården eller Århus Østbanegård (Århus Ø).
Østbanetorvet Station | |||
---|---|---|---|
Østbanetorvet Station. | |||
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Stationstype | Krydsningsstation | ||
Tidligere navn(e) | Århus Østbanegård, Aarhus Ø | ||
Adresse |
Skovvejen 2 8000 Aarhus C[1] | ||
Kommune | Aarhus Kommune | ||
Jernbane | Aarhus Letbane, Grenaabanen | ||
Nabostationer | Risskov Strandpark Station, Skolebakken Station | ||
Forkortelse | Øs[2] | ||
Afstand | 1,9 km fra Aarhus H[2] | ||
Åbningsdato | 1877 | ||
Takstzone | 01 | ||
Perron(er) | 2 | ||
Perronspor | 2 | ||
Arkitekt | N.P.C. Holsøe | ||
Transport | |||
Operatører | Keolis | ||
Togforbindelser | L1 | ||
Buslinjer | 17 23 46 | ||
Oversigtskort | |||
Stationen var endestation for strækningen Aarhus-Ryomgård, der blev indviet i 1877 med forbindelse til Grenaa. Fra 1933 fortsatte togene til Aarhus H, så Østbanegården ikke længere var endestation. Senere blev den krydsningsstation på Aarhus Nærbane, der opstod i 2012 ved sammenlægning af Grenaabanen og Odderbanen.
Hele nærbanen blev lukket for ombygning til letbane 27. august 2016.[3] Det var forventet, at Grenaabanen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018,[4] men på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen udskudt på ubestemt tid.[5] Godkendelsen forelå 25. april 2019, og banen genåbnede som letbane 30. april 2019.[6][7]
Stationen fortsætter som jernbanestation for godstransport samt veterantog[8] Det er det såkaldte "Tram-Train" af typen Tango, som betjener stationen. Dette tog er en hybrid, som kan fungere som letbanetog i tættere bebyggede områder og som traditionel jernbane udenfor. Østbanetorvet Station fungerer fortsat som krydsningsstation, eftersom at der kun er et spor i retningen mod Risskov. Dette deles ved en sporskifter ved stationen, og et tog vil skulle vente på stationen, såfremt et andet er på vej i modsatte retning. Tidligere var stationen krydsningsstation i begge retninger.
Stationen er udstyret med anlæg som omdanner strømmen fra elnettets højspænding (vekselstrøm) til lavspænding (jævnstrøm), hvilket gør den til en såkaldt omformerstation.[9]