Ærkebispedømmet Salzburg
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ærkebispedømmet Salzburg (latin: Archidioecesis Salisburgensis) er et romersk-katolsk stift i Østrig. Det omfatter delstaten Salzburg samt den nordøstlige del af Tyrol. Ærkebispedømmet Salzburg nyder en række privilegier, der giver det en unik stilling blandt verdens bispedømmer.
Bispedømmet Salzburg blev grundlagt i 739 og er det af Østrigs to katolske ærkebispedømmer, der har den ældste historie. Mellem 1328 og 1803 var Salzburg et fyrstærkebispedømme, hvor ærkebiskoppen også udøvede den verdslige magt i en del af ærkebispedømmet.
Salzburg ærkebispedømme er metropolitanbispedømme for ét af Østrigs to kirkeprovinser. Dets suffraganbispedømmer er Feldkirch bispedømme, Graz-Seckau bispedømme, Gurk bispedømme og Innsbruck bispedømme.