Ungdomsoprøret
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ungdomsoprøret var en antiautoritær strømning i Vesteuropa og USA, der havde sin storhedstid i perioden fra 1965 til 1975[1]. I folkemunde betegnes denne strømning også sommetider som 68-generationen, 68'erne eller hippietiden. Ungdomsoprøret havde blandt andet rødder i beatnik, eksistentiel filosofi, antiborgerlighed og efterkrigstidens kritiske strømninger i kultur og videnskab[2]. De unge mennesker i vesten gjorde oprør mod gældende normer, både i handlinger og påklædning. Tiden satte store spor i samfundet inden for musikken, især rockmusikken, billedkunsten, litteraturen, filmen og familien. Fortalere for de unge i denne tid var blandt de intellektuelle Ole Grünbaum, Klaus Rifbjerg og Ebbe Kløvedal Reich; i dansk rockmusik navne som Young Flowers, Steppeulvene, Alrune Rod og Gasolin. Ungdomsoprøret udviklede sig til et marxistisk oprør blandt studenter på universiteterne i maj 1968 med opstande i Paris og med besættelse af Københavns Universitet. De unge brugte nye midler i deres kamp mod gamle normer, f.eks. happenings, besættelser af huse og undervisningssteder, desuden kom der fra de unge en reaktion mod Vietnamkrigen, mange blev militærnægtere.
Denne artikels neutralitet er omstridt. (maj 2024) |
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.