Udklædning
From Wikipedia, the free encyclopedia
Udklædning er at klæde sig ud i tøj og eventuelt med maske eller sminke, så man fremstår i en anden rolle end til daglig. Man kan klæde sig ud, når man leger, ved forskellige højtider og festivaler, som en del af sit arbejde, som en hobby eller af andre grunde.
Udklædning kan hjælpe med at indgå i en ny rolle og få andre til at godtage den. Den kan fungere som underholdning eller som aktivisme. Ved hjælp af udklædning kan man indgå i en ny samfundsrolle, ændre alder eller køn, blive ukendelig, ligne en kendt person, dyr, ting, fabeldyr etc.