Tårn
høj bygning / From Wikipedia, the free encyclopedia
Et tårn er en høj bygning eller bygningsdel og skal ikke forveksles med en konstruktion som fx en tv-mast eller en etageejendom. Man kan bygge et tårn for at have overblik over et område (udkigstårn og kontroltårn på flyveplads), for at kunne udsende lyd eller lys over et område (kirketårn, minaret og fyrtårn) og tidligere også for i krigsførelse at have fordelen af overhøjde. Andre tårntyper er vandtårn, vagttårn, transformatortårn og rådhustårn. Hvor de tre førstnævnte udfylder praktiske funktioner, har et rådhustårn en mere statusmæssig funktion. Højden giver oftest tårnet en dominerende stilling i det visuelle indtryk – der gøres derfor en stor indsats for at få det til at fremtræde æstetisk.
- For alternative betydninger, se Tårn (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tårn)