Terning
From Wikipedia, the free encyclopedia
En terning (også kaldet en kube) er et platonisk legeme som består af seks firkantede sideflader, med tre der mødes ved hvert hjørne. Terningen er en særlig type kvadratisk prisme, rektangulært parallelepipedum og triangulært trapezoeder, og den er dual i forhold til oktaedret. Terningen er således et hexaeder.
- For alternative betydninger, se Terning (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Terning)
Terning | |
---|---|
Klik på billedet for større version. Klik her for omdrejende version. | |
Type | Platonisk |
Sideflade | kvadrat |
Sideflader | 6 |
Kanter | 12 |
Hjørner | 8 |
Sideflader ved hvert hjørne | 3 |
Hjørner ved hver sideflade | 4 |
Symmetrigruppe | oktaedralsk (Oh) |
Dualt polyeder | oktaeder |
Egenskaber | regulær, konveks, zonoeder |
Den sekssidede terning er den almindeligste form for terning til spil.