Særligt udsatte almene boligområder
From Wikipedia, the free encyclopedia
Særligt udsatte almene boligområder (ofte kaldt "ghettoer") er kvarterer med almene boligforeninger, der er præget af forhold som relativt lav beskæftigelse, relativt lave indkomster, relativt høj kriminalitet og ofte koncentrationer af særlige etniske grupper. Sådanne særligt udsatte byområder er almindeligt kendte i mange lande, således i USA (black ghettoes).
I en dansk sammenhæng har fænomenet fået stor opmærksomhed i forbindelse med indvandrings- og integrationsdebatten siden slutningen af 1900-tallet, og siden 2010 har Danmark haft en officiel liste over sådanne udsatte boligområder. Denne liste er siden blevet opdateret hvert år. I 2013 og 2018 blev kriterierne ændret. I årene 2018-2020 skelnede listen officielt mellem tre kategorier af boligområder, nemlig "udsatte boligområder", "ghettoer" og "hårde ghettoer". I 2021 blev benævnelsen af de forskellige kategorier ændret, så ghettobetegnelsen blev afskaffet, og en fjerde kategori blev indført, så der derefter sondres mellem "forebyggelsesområder", "udsatte boligområder", "parallelsamfund" og "omdannelsesområder". I 2023 var der 19 udsatte områder. Af disse opfyldte de 12 den officielle danske definition på at være et parallelsamfund, og af disse igen opfyldte 8 definitionen på et omdannelsesområde. Antallet af udsatte områder, parallelsamfund og omdannelsesområder er dermed faldet betydeligt siden indførelsen af tredelingen i 2018. Desuden var der i 2023 56 forebyggelsesområder.