Søtræfningen ved Helgoland
søslag i krigen i 1864 / From Wikipedia, the free encyclopedia
I Søtræfningen ved Helgoland eller Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864 mødte en dansk flådestyrke under kommando af Edouard Suenson en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff ud for Helgoland. Danskerne havde blokeret farvandene ud for Helgoland for at stoppe preussiske skibe, og det østrigsk-preussiske angreb var et forsøg på at bryde blokaden.
Søtræfningen ved Helgoland | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af den 2. Slesvigske Krig | |||||||
Søtræfningen ved Helgoland af Josef Carl Berthold Puettner |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Danmark | Østrig Preussen |
||||||
Ledere | |||||||
Edouard Suenson | Wilhelm von Tegetthoff | ||||||
Styrke | |||||||
2 fregatter 1 korvet | 2 fregatter 1 hjuldamper 2 kanonbåde |
||||||
Tab | |||||||
14 dræbte 54 sårede | 37 dræbte 92 sårede Flagskib stærkt beskadiget af brand |
Danskerne vandt en opmuntrende, omend begrænset sejr, da det østrigske flagskib, fregatten Schwarzenberg, blev skudt i brand, hvorefter østrigerne trak sig tilbage i ly af Helgolands neutrale 3-mil zone, der var under engelsk kontrol. Ud på natten lykkedes det den østrigsk–preussiske eskadre at flygte til Cuxhaven ved Elbens udmunding.
Den politiske betydning af slaget var imidlertid mindre, da krigen 3 dage senere sluttede med dansk nederlag.
I slaget deltog to østrigske fregatter, flagskibet Schwartzenberg og fregatten Radetzky, samt 3 preussiske kanonbåde. På dansk side bestod flåden af to fregatter, Niels Juel og Jylland, samt korvetten Hejmdal. Det var historiens sidste søslag af betydning udkæmpet mellem træskibe og det sidste danske med træskibe overhovedet.