Sall Kirke
bygning i Favrskov Kommune / From Wikipedia, the free encyclopedia
Sall kirke ligger i Sall Sogn knap fire kilometer nordvest for Hammel. Den er bygget i romansk stil med kor og skib i granitkvadersten. Mod vest er senere i middelalderen tilføjet et meget stort tårn bygget af munkesten. Ved den gamle mandsindgang mod syd har der tidligere været et våbenhus. Det blev revet ned ved kirkens renovering i 1873, hvorefter der blev indrettet våbenhus i tårnrummet. Ved samme renovering blev der opsat kassetteloft i skib og kor og ydervæggene blev skalmuret på indersiden.
Sall Kirke | |
---|---|
Sall Kirke | |
Generelt | |
Opført | ca. 1100 |
Geografi | |
Adresse | Sportsvej 2, Sall, 8450 Hammel |
Sogn | Sall Sogn |
Pastorat | Vejerslev-Aidt-Thorsø-Hvorslev-Gerning-Vellev-Haurum-Sall-Houlbjerg-Granslev Pastorat |
Provsti | Favrskov Provsti |
Stift | Århus Stift |
Kommune | Favrskov Kommune |
Kommune (1970) | Hammel Kommune |
Eksterne henvisninger | |
www.sallkirke.dk | |
Oversigtskort | |
Kirken har en rigt udskåret altertavle i senrenæssancestil med våbenskjolde for Laurids Ebbesen (død 1648) og hustru. Altertavlen har en tid stået i Skjød Kirke, men kom tilbage til Sall i 1909. Prædikestolen stammer fra midten af det 19. århundrede. Den romanske døbefont har udhuggede mandshoveder, løver og korslam, den kom fra Søbygård til Sall i 1904. I den vestlige ende af skibet er et pulpitur med orgel fra 1893. Der er tale om et pibeorgel fra firmaet F. Nielsen i Aarhus. Det har et manual med fire oktaver og fire stemmer (Bourdon 16, Principal 8, Gedakt 8 og Oktav 4).