Ryslinge Høj- og Efterskole
dansk uddannelsesinstitution med to afdelinger / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ryslinge Høj- og Efterskole er en dansk folkehøjskole og efterskole i Ryslinge på Fyn. Højskolen underviser med fokus på teater og skuespil, mens efterskolen har Projektledelse som et af hovedprioriteterne.
Ryslinge Høj- og Efterskole | |
---|---|
Skolen i 2005. | |
Generelle informationer | |
Type | Folkehøjskole |
Sted | Ryslinge, Fyn |
Grundlagt | 1851; 173 år siden (1851) |
Kunstnerisk ledelse | Susan A. Olsen og Jeppe Sand |
Eksterne henvisninger | |
https://www.ryslinge.nu | |
CVR-nummer | 42285919 |
Oversigtskort | |
Højskolen blev grundlagt i 1851 af Christen Kold i en nyopført bygning, der var formet som Thors hammer. Den var Danmarks tredjeældste højskole efter Rødding (1844) og Uldum (1849).[1]
Den oprindelige skole flyttede i 1853 på grund af pladsmangel til Dalby ved Kerteminde. I 1866 blev en ny højskole grundlagt i nye bygninger i Ryslinge. Højskolen blev et centrum for folkeoplysning og almendannelse.
Siden årtusindskiftet har Ryslinge som på mange andre højskoler været kendetegnet ved faldende elevtal. I 2008 resulterede det i, at skolekredsen besluttede at oprette efterskole i dele af højskolens bygninger med Torben Vind Rasmussen som forstander. Ryslinge Højskole blev derfor til Ryslinge Høj- og Efterskole.[2]
I januar 2012 startede Ryslinge Højskole op under et nyt navn: Ryslinge Innovationshøjskole, som dog snart måtte lukke pga. manglende elevtilslutning.
I maj 2014 blev sceneinstruktør Jeppe Sand og skuespiller Susan Olsen ansat som øverste ledelse i udviklingen, iværksættelsen og driften af en ny teaterhøjskole-profil på Ryslinge Højskole med fordybelse i teater, skuespil og scenekunst.[3]