Royal Run
årligt motionsløb i flere danske byer / From Wikipedia, the free encyclopedia
Royal Run er et årligt motionsløb, der finder sted i flere danske byer. Der løbes eller gås en engelsk mil (1,609 km), 5 km eller 10 km. Løbet blev afviklet første gang 21. maj 2018 i anledning af den daværende kronprins, nu kong Frederik 10.'s 50 års fødselsdag. Det seneste løb fandt sted 20. maj 2024 med ca. 95.000 tilmeldte.
Royal Run arrangeres i samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik.