Portræt af en ung pige (Christus)
maleri af Petrus Christus / From Wikipedia, the free encyclopedia
Portræt af en ung pige er et lille oliemaleri af den tidlige nederlandske maler Petrus Christus. Det blev færdiggjort hen mod enden af hans liv, mellem 1465 og 1470,[1][2] og hænger i Gemäldegalerie, Berlin. Det markerer et større stilistisk fremskridt i tidens portrætkunst; pigen er sat i en luftig, tredimensionel, realistisk sammenhæng,[3] og stirrer ud mod betragteren med et kompliceret udtryk der er tilbagetrukket og alligevel intelligent og opmærksomt.[4]
- For alternative betydninger, se Portræt af en ung pige. (Se også artikler, som begynder med Portræt af en ung pige)
Det betragtes generelt som et af de mest udsøgte portrætter fra den nordlige renæssance. Kunsthistorikeren Joel Upton har beskrevet den portrætterede som lignende "en poleret perle, næsten opaliserende, liggende på en pude af sort fløjl."[5] Panelet bygger på værker af Jan van Eyck og Rogier van der Weyden, og var meget indflydelsesrigt i årtierne efter sin færdiggørelser. Dets appeal ligger delvist i hendes fængslende blik, forstærket af en mindre forskydning af hendes øjne, mens øjenbrynene er svagt på skrå.[6]