Pietisme
From Wikipedia, the free encyclopedia
Pietisme (fra det latinske ord pietas (Gudsfrygt, fromhed)) er en kristen bevægelse med vægt på fromhed og en levende, personlig tro.
Bevægelsen opstod inden for den lutherske kirke i slutningen af 1600-tallet i tysktalende områder. I begyndelsen af 1700-tallet kom bevægelsen til Danmark-Norge, hvor den vandt størst udbredelse under Christian 6., der regerede i perioden 1730-1746, og som selv var pietistisk indstillet.
I dansk sammenhæng er pietismen i særlig grad forbundet med personer som Hans Egede (1686-1758), Hans Adolph Brorson (1694-1764) og Erik Pontoppidan den yngre (1698-1764).