Overgaden
2 gader på hver sin side af Christianshavns Kanal / From Wikipedia, the free encyclopedia
Overgaden oven Vandet (lige husnumre) og Overgaden neden Vandet (ulige husnumre) er to gader på Christianshavn på hver sin side af Christianshavns Kanal. "Over" i gadenavnene er en forvanskning af det tyske Ufer, der betyder "kyst" eller "bred", mens "oven" og "neden" henviser til de to dele, Christianshavn er delt i.[1] Gaderne blev anlagt på foranledning af Christian 4.[2]
I de to Overgader, der hver især kun har huse på den side, der vender væk fra kanalen, ligger en del karakteristiske huse, f.eks. Søkvæsthuset i Overgaden oven Vandet 58-64.
Overgaden. Institut for Samtidskunst ligger i Overgaden neden Vandet 17, og gourmetrestauranten Era Ora, der har en stjerne i Michelinguiden, ligger Overgaden Neden Vandet 33B.[3]