Nordisk Film Biografer
Biograf kæde i Danmark og Norge / From Wikipedia, the free encyclopedia
Nordisk Film Biografer A/S er Danmarks største biografkæde. Den består af 23 biografer over hele landet og er et datterselskab af Nordisk Film. Nordisk Film Biografer omsætter for 531 mio. kr. (2022).[1]
Nordisk Film Biografer | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Grundlagt | 15. september 1915 |
Hovedsæde | Valby, Danmark |
Organisation | |
Ejer | Nordisk Film |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 28344910 |
OpenCorporates | dk/28344910 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Kæden er i sin nuværende form opstået ved en række opkøb, men mange af biograferne er også nyåbninger. Flagskibet er premiere-biografen Imperial i København, der har 996 sæder, stadigvæk kan vise 70mm-film og er den største biograf i Skandinavien. Oprindeligt indgik 'Nordisk Film' ikke i de enkelte biografers navne, men med virkning fra marts 2014 standardiseredes navnene, så eksempelvis BioCity i Odense skiftede navn til Nordisk Film Biografer Odense.[2]
Nordisk Film Biografer sidder på mellem 42 og 44 procent af biografmarkedet i Danmark.[3]
Palads i København er også ejet af Nordisk Film, men som et selvstændigt datterselskab - og er således ikke formelt en del af Nordisk Film Biografer.