Molière
From Wikipedia, the free encyclopedia
Jean-Baptiste Poquelin bedre kendt som Molière (født 15. januar 1622, død 17. februar 1673) var en fransk forfatter og af mange anset for verdens største komedieforfatter. Han blev født i Paris.
Molière Fransk litteratur Barokken | |
---|---|
Maleri af Moliere i rollen som Julius Cæsar i et teaterstykke. Af Nicolas Mignard, 1658. | |
Personlig information | |
Pseudonym | Molière |
Født |
Jean-Baptiste Poquelin 15. januar 1622 Paris, Frankrig |
Dåbsdato | 15. januar 1622 |
Død |
17. februar 1673 (51 år) Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Tuberkulose |
Gravsted | Cimetière du Père-Lachaise |
Nationalitet | Fransk |
Far | Jean Poquelin |
Ægtefælle | Armande Béjart (1662-1673) |
Partner | Madeleine Béjart |
Barn | Esprit-Madeleine Poquelin |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
lycée Louis-le-Grand, Orléans gamle universitet |
Beskæftigelse | Teaterchef, dramatiker, teaterskuespiller, sceneinstruktør, forfatter, dramaturg, digter, satiriker |
Fagområde | Teater, skuespilkunst |
Kendte værker | Misantropen, Den højadelige Borgermand, De Lærde Kvinder, De peene Piger, Le Médecin volant med flere |
Genre | Farce, komedie |
Bevægelse | Klassicismen |
Påvirket af | Commedia dell'arte, Plautus |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Molière voksede op i en meget velstående hoftapetserermesterfamilie. Han studerede hos jesuitterne på Collège de Clermont (Nu Lycée Louis-le-Grand). Hans far ønskede at han skulle studere jura, men det ville Molière ikke. Han ville hellere skrive skuespil end arve sin fars indbringende stilling ved hoffet.
Allerede som 21-årig opsatte han sit første stykke, som gik i tre år. I 1658 spillede han for kongen og oprettede snart efter et egentligt teater. Fra 1659 udgav han mindst et værk om året. Hans produktion strakte sig fra simple farcer til meget sofistikerede komedier, som gjorde nar af menneskelig svaghed og tåbelig adfærd. Eksempler er Fruentimmerskolen fra 1662 og Misantropen fra 1666.
I Tartuffe, også kaldet Den Skinhellige, fra 1664 skabte Molière en af sine berømte personer, en religiøs hykler. Stykket var så provokerende, at Louis XIV, som selv fandt det underholdende, ikke tillod offentlig opførelse i fem år for ikke at fornærme det magtfulde franske kleresi.
Molière døde, kort efter han spillede hovedrollen i Den indbildt syge. Han besvimede på scenen og døde nogle timer senere i sit hjem.