Malmø
Svensk by / From Wikipedia, the free encyclopedia
Malmø[2][3] (svensk: Malmö, gammeldansk: Malmoghe eller Malmhauge) er en storby i Skåne i det sydlige Sverige. Den er Skånes største og Sveriges tredjestørste by med et indbyggertal på 325.069(2020) indbyggere i Malmøs byområde og 358.712 indbyggere i hele Malmø Kommune (2023). Byen blev grundlagt i 1353 og var i flere hundrede år Danmarks næststørste by. Øresundsbroen forbinder Lernacken syd for Malmø med Kastrup i Danmark.
Malmø Malmö | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Fra øverst til venstre mod højre: Turning Torso, Malmøhus, Griffen på Gustav Adolfs Torv, Kronprinsen og Øresundsbroen. | |||||
Overblik | |||||
Land | Sverige | ||||
Motto | Mångfald, möten, möjligheter | ||||
Landskab | Skåne | ||||
Län | Skåne län | ||||
Kommune |
Malmø Burlöv | ||||
Grundlagt | 1353 | ||||
Postnr. | 21X XX | ||||
Telefonkode | 040 | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 325.069 (2020) | ||||
- Areal | 78,3 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 4.150 pr. km² | ||||
Kommun | 358.712 (2023) | ||||
- Areal | 335,14 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 1070 pr. km² | ||||
Stormalmø [1] | 749.427 (2021) | ||||
- Areal | 2.537,00 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 258 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone |
+1 (CET) Sommertid: GMT +2 (CEST) | ||||
Højde m.o.h. | 12 m | ||||
Hjemmeside | www.malmo.se | ||||
Oversigtskort | |||||
Med bygningen af Øresundsbroen er Malmø blevet den svenske hovedby i den dansk-svenske Øresundsregion. I de seneste år er et stort antal danskere flyttet til Malmø, mens mange svenskere pendler til arbejde i den danske hovedstad.
Malmø har vokseværk, og har siden Øresundsbroens indvielse i år 2000 øget sit indbyggertal med ca. 5000 flere indbyggere årligt, byen forventes at passere 400.000 indbyggere inden år 2030, når flere gamle industri- og havneområder tæt på City omdannes til boliger og liberale erhverv, med mange nye højhuse på 10-35 etager (til sammenligning; Turning Torso er på 54 etager), som mixes med traditionelt byggeri på 5-6 etager og bliver omgivet af kanaler; en byudvikling som kan ses allerede i dag (2023) bl.a. omkring Malmø C, Västra Hamnen og Hyllie, dog ingen kanaler i Hyllie;
Malmø indgår i den europæiske rute for teglstensgotik.