Løngangstræde
gade i Indre By i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Løngangstræde er en gade i Indre By i København, der går fra Vandkunsten til Vester Voldgade. Gaden er opkaldt efter en løngang, der lå her fra 1607 til omkring 1670.
Gadens bebyggelses spænder over mere end tohundrede år. På den nordlige side ligger en fløj af komplekset Vartov og Vartov Kirke fra midten af 1700-tallet. Overfor ligger First Hotel Twentyseven i en bygning fra 1908. Derudover er der en række etageejendomme på begge sider med opførelsesår spændende fra 1805 til 1985.