Landinspektør
From Wikipedia, the free encyclopedia
Landinspektør (cand.geom.) er en dansk akademisk titel for en person, der har gennemført en fem-årig uddannelse i landinspektørvidenskab ved Aalborg Universitet. Landinspektøren arbejder med ejendomsret og rådgivning, (by-)planlægning, arealforvaltning, geografiske informationssystemer samt opmåling og kortlægning. Iht. lov om udstykning har en landinspektør med beskikkelse eneret til at udføre matrikulært arbejde, f.eks. udstykning og ændring af skel mellem ejendomme. En beskikkelse udstedes af boligministeren og kan opnås med eksamen i landinspektørvidenskab samt mindst tre års praktisk erfaring.
I 1768 blev den første landinspektør beskikket af kongen. På den tid havde landinspektøren typisk en militær baggrund med erfaring med kortlægning. Formålet var at opmåle landbrugsjord med henblik på beskatning af denne. Landinspektøren har spillet en stor rolle i 1780'ernes landboreformer samt ekspropriationer ifbm. etablering og udbygning af jernbanenettet i slutningen af 1800-tallet. Den første egentlige landinspektøruddannelse blev oprettet ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1858, og den forblev her frem til 1974, hvor den blev flyttet til Aalborg Universitet.
Den brede landinspektøruddannelse er unik for Danmark, men kan dog i et vist omfang sammenlignes med de norske jordskiftekandidater og de svenske lantmäteriingenjör.