Lübeck
gammel hansestad i det nordlige Tyskland / From Wikipedia, the free encyclopedia
Lübeck eller Lybæk[1] er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave. Den lægger navn til kommunen af samme navn, som udgør éen af Slesvig-Holstens fire købstadskommuner, som ikke er en del af en amtskommune. Kommunen er med sine 216.530 indbyggere (estimeret 2019) den befolkningsmæssigt næststørste kommune i delstaten Slesvig-Holsten efter Kiel.[2] Lübecks marcipan er kendt i hele verden. De nærmeste større byer er Hamborg ca. 65 kilometer mod sydvest, Kiel omkring 78 kilometer mod nordvest og Schwerin omkring 68 kilometer mod sydøst. Siden april 2012 har Lübeck været regnet som en del af Metropolregion Hamburg.[3] Den grænser op til Mecklenburg-Vorpommern mod øst og var dermed grænseby til DDR før Tysklands genforening 3. oktober 1990.
Lübeck | |
Holstentor | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Kreisfri by |
Underinddeling af byer | 35 bydele |
Borgmester | Jan Lindenau (SPD) |
regeringspartier | SPD |
Statistiske data | |
Areal | 214,14 km² |
Højde | 13 m |
Indbyggere | 217.198 (31/12/2018) |
- Tæthed | 1.014 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | HL |
Postnr. | 23552 − 23570, 23627 (Klein Grönau), 23628 (Krummesse) |
Tlf.-forvalg | 0451, 04502 Lübeck-Travemünde und 04508 Kronsforde |
Koordinater | 53°52′11″N 10°41′11″Ø |
Hjemmeside | www.luebeck.de
|
Byen er beliggende ved floden Trave, og den gamle bydel er som ø omgivet af floden og kanalforbindelsen. Ude ved Østersøen og indenfor købstadskommunen befinder sig havnebyen Travemünde, som ligger cirka 15 kilometer nordøst for byen Lübeck. Navnet Lübeck kommer af vendisk Liubice (= elskelig).[4]
Altstadt er navnet på den gamle bydel og har siden 1987 været en del af UNESCO's Verdensarvsliste. I 1226 blev Lübeck erklæret for at være en fri rigsstad i Det tysk-romerske Rige og som en bystat i Det Tyske Forbund. Dette endte i 1937 med Loven om Stor-Hamborg.