Københavns Museum
bymuseum i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Københavns Museum (tidligere Københavns Bymuseum) er et bymuseum, der ejes af Københavns Kommune. Indtil 2015 lå det ved Vesterbrogade på Vesterbro, hvor det lukkede for flytning. 7. februar 2020 genåbnede det på hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade i Indre By.
Københavns Museum | |
---|---|
Københavns Museums bygning ved Stormgade. | |
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Adresse | Stormgade 18, 1555 København V |
Grundlagt | 1901 |
Arkitekt | Hans J. Holm |
Direktør | Maria-Louise Jacobsen |
Besøgende | 58.641 (2013)[1] |
Eksterne henvisninger | |
cphmuseum.kk.dk/ | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Museets faste udstilling er opbygget som en gennemgang af byens historie fra vikingetiden til nutiden. Ved hjælp af historiske genstande, arkæologiske fund, billeder og modeller fortælles om steder og begivenheder samt om de ting og personer, der prægede byen. Desuden er der en stor arkitekturmodel af Indre By.[2] Derudover er der skiftende særudstillinger, museumsbutik og undervisningstilbud.[3][4][5]
Hvis der findes fortidsminder ved jordarbejder i Københavns eller Frederiksberg Kommune foretager museets arkæologer udgravninger.[6] Museet har således store samlinger af arkæologiske fund. Der er også store samlinger af malerier, fotos, møbler og andre genstande, men af pladshensyn er det meste normalt opbevaret i Fællesmagasinet i Høje Taastrup.[7]