Klitmøller
by ved kysten sydvest for Hanstholm / From Wikipedia, the free encyclopedia
Klitmøller (/klit'mølər/) er en by og tidligere ladeplads i Thy, beliggende 10 km sydvest for Hanstholm og 17 km nordvest for Thisted. Byen har 1.222 indbyggere (2023)[1], men dette befolkningstal mangedobles i sommerhalvåret grundet sommerhusgæster. Byen hører til Thisted Kommune og ligger i Region Nordjylland.
Klitmøller | |
---|---|
Klitmøller | |
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Nordjylland |
Kommune | Thisted Kommune |
Sogn | Klitmøller Sogn |
Postnr. | 7700 Thisted |
Demografi | |
Klitmøller by | 1.222[1] (2023) |
Kommunen | 43.383[1] (2023) |
- Areal | 1101,65 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.klitmoller.dk |
Oversigtskort | |
Fordi Klitmøller fungerer som turistby hele året, findes der et varieret udbud af forretninger som supermarked, røgeri, badehotel, surfforretninger, butikker med kunsthåndværk og brugsting, frisør, coworking sted og flere firmaer inden for bygge- og anlægsbranchen. I nyere tid er mange af de gamle fiskerhuse blevet renoveret, og der er bygget nye parcelhuse og almennyttige boliger.
Før fiskerkutterne i 1967 blev flyttet til den nye havn i Hanstholm, var Klitmøller et driftigt fiskeleje, og hele miljøet fra dengang er stadig bevaret. Der drives fortsat lidt fiskeri fra Klitmøller, men i dag er stedet især kendt som et af områdets vigtigste fritidscentre.