De grønne pigespejdere
From Wikipedia, the free encyclopedia
De grønne pigespejdere er et dansk spejderkorps. Det blev stiftet som KFUK-spejderne i Danmark den 4. maj 1919 af Ingrid Ulbricht og skiftede den 1. maj 2003 navn til De grønne pigespejdere. I samme forbindelse skiftede korpset også logo fra en kløver med en trekant omkring til en kløver med et kors indeni. Korset symboliserer tilknytningen til det kristelige. De grønne pigespejdere bærer grøn uniformsskjorte og et ternet tørklæde. De grønne pigespejdere har tradition for at afholde landslejr hvert 5. år.
De grønne pigespejdere er det eneste spejderkorps i Danmark, som udelukkende er for piger og ledet af kvinder. Korpset er medlem af WAGGGS gennem Pigespejdernes Fællesråd Danmark (PFD) der også tæller de kvindelige medlemmer af Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps (DDS) og Grønlands Spejderkorps. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte er protektor for De grønne pigespejdere.