Grønnegades Kaserne
tidligere kaserne i Næstved / From Wikipedia, the free encyclopedia
Grønnegades Kaserne er en tidligere kaserne i Næstved. I dag er Grønnegades Kaserne Kulturcenter indrettet i bygningerne.
Kasernen var aktiv og blev brugt af fodfolk og rytteri fra 1799 til 1977.
Kasernen er opført til Sjællandske Rytterregiment og var fra 1816 brugt af Sjællandske Lansenérregiment, fra 1842 4. Dragonregiment og fra 1923-1951 Rytteriets Befalingsmandsskole og herefter til 1969 Pansertroppernes Befalingsmandsskole.
Næstved Kommune overtog Grønnegades Kaserne i 1978, og i 2002 indviedes foyertilbygningen til den nyrenoverede koncertsal, Ny Ridehus, ved besøg af H.K.H. Kronprins Frederik. Renoveringen var finansieret af Næstved Kommune og midler fra Lokale- og Anlægsfondens vundet i konkurrencen om "fremtidens forsamlingshus". Fra Tilbygningen går publikum enten ind ad byterrassen eller Kvægtorvet, og fra Sandbjerget kommer man direkte ind i koncertsalen.