Frederik 3.
Konge af Danmark og Norge (1609-1670) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670[2]) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670. Han tilhørte den oldenborgske slægt og havde som valgsprog: Dominus providebit (Herren vil råde). Under hans regeringstid blev det meste af Danmark kortvarigt besat af svenske tropper, og som betingelse for fred afstod han i 1658 Skåne, Halland og Blekinge til den svenske krone. Alligevel formåede han i de følgende år at udnytte den ustabile situation til at gøre sig selv til enevældig konge og sikre sine efterkommeres arveret til tronen.
Ridder af Elefantordenen 1634 |
- Der er flere personer med dette navn, se Frederik 3. (flertydig).
Hurtige fakta Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst, Kroning ...
Frederik 3. | |
---|---|
Valgsprog: DOMINUS PROVIDEBIT (Herren være mit forsyn) | |
Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst | |
Kroning |
23. november 1648 Vor Frue Kirke, København |
Regerede |
6. juli 1648[1] - 9. februar 1670 |
Forgænger | Christian 4. |
Regent | Frederik 3. |
Efterfølger | Christian 5. |
Ægtefælle | Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (g. 1643) |
Børn | med Margrethe Pape: med Dronning Sophie Amalie: |
Hus | Oldenborgske slægt |
Far | Christian 4. af Danmark |
Mor | Anna Kathrine af Brandenburg |
Født |
18. marts 1609 Haderslevhus |
Død |
9. februar 1670 (60 år) Københavns Slot |
Hvilested |
1670 Roskilde Domkirke |
Religion | Lutheransk |
Luk