Fastelavnssoldater
From Wikipedia, the free encyclopedia
Traditionen med at gå fastelavnssoldat er speciel for det østjyske område. Fastelavnssoldater besøger ved fastelavn hver gård og hvert hus i f.eks. et pastorat. I Todbjerg-Mejlby pastorat ved Aarhus har man vidnesbyrd om fastelavnssoldaterne helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet. Men man mener den kan spores helt tilbage til midten af 1800-tallet, hvor den måske opstod under inspiration af krigen med Tyskland i 1848 (Treårskrigen), hvor General Olaf Rye og hans soldater holdt til netop her på egnen.
Formålet med at gå soldat er at samle penge ind til den fest, som afholdes fastelavnsmandag, og som alle skolebørn i de besøgte husstande inviteres til. Festen begynder med indmarch, hvor hærene synger hver deres sange. Derefter er der tøndeslagning for alle børnene, og resten af aftenen er der fest. Et eventuelt overskud fra festen deles ligeligt mellem årets soldater. Det er typisk børn fra 3.-7. klasse, der går soldat.
Ved hvert hus eller gård, der besøges, synger hæren en sang for beboerne, som så naturligvis forventes at lægge en skærv eller to i hærens kasse. Derefter synger soldaterne en takkesang og indbyder samtidig til festen. Og så går turen videre til næste hus på ruten.