Esrum Sø
sø i Nordsjælland / From Wikipedia, the free encyclopedia
Esrum Sø er Danmarks vandrigeste sø, og næststørste sø målt på overfladeareal, efter Arresø. Den ligger i Region Hovedstaden nordvest for Fredensborg og øst for Gribskov. Søen har 3 karakteristiske bugter i nordenden og den smalle bugt Møllekrogen i sydenden. Søen har en karakteristisk form med relativt stejle skrænter og et stort, jævnt bundareal på 18-22 meters dybde. Tilløbene til søen er små. Udløbet, Esrum Å, er i søens nordende. I den ende af søen, der ligger op mod Fredensborg Slotshave, ligger Chaluphuset, Skipperhuset og Kano- og kajakudlejning. Ved Esrum Sø er der også gode muligheder for at overnatte i shelter.
Esrum Sø | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Kommuner | Fredensborg Kommune, Gribskov Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune |
Afløb | Esrum Å |
Oplandsareal | 62 km² |
Overfladeareal | 1729 ha |
Middeldybde | 13,5 m |
Maks. dybde | 22,53 m |
Vandvolumen | 233 mio. m³ |
Vandspejlskote | 9,4 m over DNN |
Esrum Sø indgår i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.[1]
Rige borgere i København og Helsingør sendte fra omkring 1750 til ud i 1900-tallet snavsetøjet til landsbyen Sørup ved østbredden, hvor hovedparten af de kvindelige beboere beskæftigede sig med vaskeri og blegeri.[2]