Dobbeltgænger
From Wikipedia, the free encyclopedia
En dobbeltgænger er et menneske, som til forveksling ligner en anden. Betegnelsen bruges også om en opdigtet skikkelse, der repræsenterer (en skjult side af) en persons tanker, følelser eller tilbøjeligheder, fx brugt som udtryksmiddel i litteratur eller i film, [1] hvor Dr. Jekyll og Mr. Hyde nok er det kendteste eksempel.
Ordet stammer fra tysk Doppelgänger – doppel (dobbelt) og gänger (vandrer). Det blev brugt første gang af den tyske digter Jean Paul i hans roman Siebenkäs (1796-1797), hvor han også forklarer ordet i en fodnote. [2] I romanen dør Schoppe efter at have genkendt Siebenkäs som sin dobbeltgænger.