Caroline Mathilde
Dronning af Danmark og Norge 1766–1772 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Caroline Mathilde (engelsk: Caroline Matilda; født 22. juli 1751[lower-alpha 2] på Leicester House, London, død 10. maj 1775 i Celle, Hannover[2]) var dronning af Danmark og Norge fra 1766 til 1772. Hun var datter af Frederik Ludvig, prins af Wales, og søster til George 3. af Storbritannien. I 1766 blev hun gift med sin fætter kong Christian 7. til Danmark og Norge.
Caroline Mathilde af Storbritannien | |
---|---|
Dronning af Danmark og Norge | |
Salving[lower-alpha 1] | 1. maj 1767 |
Periode | 1766 – 1772 |
Forgænger | Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel |
Efterfølger | Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel |
Ægtefælle | Christian 7. af Danmark (g. 1766–72) |
Børn | |
Fulde navn |
Caroline Mathilde engelsk: Caroline Matilda |
Hus | Hannover |
Far | Frederik Ludvig, Prins af Wales |
Mor | Augusta af Sachsen-Gotha |
Født |
22. juli 1751[lower-alpha 2] Leicester House, London |
Død |
10. maj 1775 (23 år) Celle, Kurfyrstendømmet Hannover |
Hvilested |
13. maj 1775 Stadtkirche St. Marien, Celle, Kurfyrstendømmet Hannover |
Caroline Mathildes ægteskab og tid som dronning blev præget af hendes mands ændrede sindstilstand. I 1770 indledte hun et kærlighedsforhold til kongens livlæge Johann Friedrich Struensee, der blev den egentlige magthaver i Danmark fra 1770 til 1772. Ved kuppet mod Struensee i 1772 blev hun arresteret, ægteskabet med Christian 7. blev ophævet, og hun blev forvist fra Danmark. Hun levede herefter, adskilt fra sine børn, i byen Celle i Tyskland indtil sin tidlige død som 23-årig i 1775.