C.G. Andræ
dansk matematiker (1812-1893) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Carl Christopher Georg Andræ (født 14. oktober 1812 i Hjertebjerg på Møn, død 2. februar 1893 i København) var en dansk officer, matematiker og politiker, der var den første formand for Folketinget fra 1850 til 1852 og Danmarks 5. konseilspræsident (statsminister) fra 1856 til 1857. Han tilhørte hverken helstatspolitikerne eller De Nationalliberale, men en politisk midterkurs. Andræ er også kendt som opfinder af det personaliserede forholdstalsvalgsystem Andræs metode, en variant af valgsystemet "enkelt overførbar stemme", og hans valgmetode blev anvendt ved landstingsvalg (ved valgmændenes valg af landstingsmedlemmer) fra 1866 til 1915 og derefter med justeringer frem til 1953.
C.G. Andræ | |
---|---|
Danmarks 5. konseilspræsident | |
Embedsperiode 18. oktober 1856 – 13. maj 1857 | |
Monark | Frederik 7. |
Foregående | P.G. Bang |
Efterfulgt af | C.C. Hall |
Folketingets formand | |
Embedsperiode 30. januar 1850 – 3. august 1852 | |
Foregående | Ingen (Embedet oprettet) |
Efterfulgt af | Johan Nicolai Madvig |
Personlige detaljer | |
Født |
14. oktober 1812(1812-10-14) Hjertebjerg, Møn |
Død |
2. februar 1893 (80 år) København |
Gravsted | Assistens Kirkegård, København |
Fulde navn | Carl Christopher Georg Andræ |
Politisk parti | Løsgænger |
Ægtefælle(r) | Hansine Pauline Schack |
Børn | Poul Georg Andræ, Victor Nicolaus Andræ |
Uddannelse | Officer |
Uddannelsessted | Den kongelige militære Højskole |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, matematiker, officer, politiker |
Medlem af | Videnskabernes Selskab (fra 1853) |
Arbejdsgiver | Forsvarsakademiet |
Regering | Regeringen Andræ |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Han blev 1842 gift med Hansine Pauline Schack, der spillede en rolle i kvindesagen. Sønnen Poul Georg Andræ var embedsmand og historisk forfatter.