Bruger:Pugilist/Sandkasse/Ost
From Wikipedia, the free encyclopedia
Generalplan Ost (forkortet GPO) var Nazitysklands plan for folkemord og etnisk udrensning samt tysk kolonisering af dele af central- og Østeuropa. Planen skulle gennmføres i de områder, der var blevet besat af Tyskland under 2. verdenskrig. Planen blev delvist gennemført under krigen og resulterede i at et stort antal mennesker blev myrdet, men den fulde gennemførelse af planen blev ikke anset for mulig så længe Tysklands ressourceer var koncentreret om krigsførelsen, og som følge af Tysklands nederlag i krigen, blev planen ikke gennemført.[1][2]
Periode | 1941–1945 |
---|---|
Sted | Territorier kontrolleret af Nazityskland |
Type | Etnisk udrensning og befolkningsforflyttelse |
Formål | Lebensraum, Heim ins Reich |
Ophav | Adolf Hitler NSAPD |
Resultat | Forsøgt implementeret, men ikke gennemført |
Planen omfattede massemord, forflyttelse og slaveri af det meste af den slaviske befolkning (samt store dele af den baltiske befolkning[3]) i Europa, som nazisterne anså som underlegne racer.[4] Planen omfattede tillige nedlæggelse af de etablerede stater i de berørte områder. Planens formål var at gennemføre den tyske ideologi om tysk ekspansion i Østeuropa, der skulle give tysk Lebensraum (kan oversættes til råderum for livsudfoldelse), og planen var således en del af den tyske Nyorden (Neuordnung Europas).
Planen blev løbende justeret, og der kendes fire versioner af planen. Efter invasionen i Polen blev planen i 1940 diskuteret af den tyske organ 'Reichskommissar für die Festigung deutschen Volkstums' (Rigskommissær for styrkelsen af den tyske nationalkarakter, RKFDV) ledet af Reichführer Heinrich Himler i forbindelse med planlægningen af De tysk-sovjetiske befolkningsudvekslinger. Den anden kendte version blev udarbejdet af sikkerhedspolitiets paraplyorganisation RSHA i april 1942 og den tredje version er dateret juni 1942. Den endelige udgave af planen blev udarbejdet af RKFDV og er dateret den 29. oktober 1942. Efter det tyske nederlag ved Stalingrad blev planlægningen af tysk kolonisering af Østeuropa imidlertid suspenderet.[5]