Aarhus Hovedbanegård
den primære jernbanestation i Aarhus / From Wikipedia, the free encyclopedia
Aarhus Hovedbanegård (forkortet Aarhus H) er den største og primære jernbanestation i Aarhus.[1][2] Den er den ene af Danmarks to hovedbanegårde. Hovedbanegården er knudepunkt for jernbanetrafik mellem Aarhus og det øvrige Danmark og er med cirka 8,8 millioner rejsende om året (24.019 dagligt)a (2013) den største station i Danmark uden for Hovedstadsområdet.[3][4][5] Hovedbanegården ligger centralt i Midtbyen mellem bydelene midtbyen og Frederiksbjerg. Banegårdspladsens daglige gennemstrømning af personer og tilstødende gader ligger på cirka 100.000, fordelt på 80.000 på alle transportformer som bus, bil og cykel. Derudover bliver forgængerfeltet mellem Ryesgade (Strøget) og Aarhus Hovedbanegård dagligt brugt af 23.000 personer.[6]
Aarhus Hovedbanegård | |||
---|---|---|---|
Hovedbanegårdens facade om aftenen | |||
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Stationstype | Hovedbanegård | ||
Kommune | Aarhus Kommune | ||
Jernbane | Den jyske længdebane (Fredericia-Aarhus-banen, Aarhus-Randers-banen) og Aarhus Letbane (Odderbanen, Grenaabanen) | ||
Nabostationer | Hinnerup Station, Viby J Station | ||
Forkortelse | Ar | ||
Afstand | 108,5 km fra Fredericia | ||
Meter over havet | 11,5 m | ||
Åbningsdato | 1927 | ||
Takstzone | 01 | ||
Perron(er) | 4 | ||
Perronspor | 9 | ||
Arkitekt | K.T. Seest | ||
Transport | |||
Operatører | DSB, Arriva, Keolis | ||
Togforbindelser | InterCityLyn InterCity Regional Letbane | ||
Buslinjer | 1A 2A 3A 4A 11 12 13 14 15 16 17 18 22 23 40 41 42 43 44 45 46 100 103 200 202 302 912X 925X | ||
Oversigtskort | |||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Fra hovedbanegården afgår internationale tog til Hamborg, fjerntog mod Aalborg og København, regionaltog mod Struer, Herning/Skjern og Esbjerg samt Letbane til Odder, Lisbjerg, Lystrup, Mårslet, Ryomgård, Universitetshospitalet og Grenå.
Den første banegård i Aarhus åbnede i 1862. Den nuværende hovedbanegård blev opført fra 1927 og blev taget i brug i 1929 som den tredje stationsbygning for Aarhus H. Sideløbende har der været en Aarhus Banegård på Hammelbanen (Hammelbanegården), samt Aarhus Østbanegård på Grenaabanen (Aarhus Ø).